Rejsebeskrivelser / Ridning Island 2020

Ridning Island 2020

 Lige nu er jeg lidt imponeret af den Islandsle hest.
35 km gennem floder, højeletter og tilsyneladende ufremkommeligt stenet underlag.
En rigtig god ridetur i tølt det meste af vejen.
Vi bor på en bondegård i en meget smuk og frodig dal nær Borgarnes.
Her er hesteavl på højt plan og der går ca 150 heste oppe i fjeldet. Gården er på ialt 6000 ha men langt det meste af jorden er stejle fjelde som ikke kan dyrkes, så gårdens størrelse kan selvfølgelig ikke umiddelbart sammenlignes med en dansk gård
Jeg har i dag redet på tre forskellige heste, vi har ca 40 løse heste med. Der er så 5 mand som rider forest, og 5 mand bag ved de løse heste. Hestene har en fantastisk evne til at sætte benene de rigtige steder, mellem løse sten og klipper, selvom det går derud af i tølt det meste af tiden. Hvis man ville byde en dansk hest dette, tror jeg at både hest og rytter ville brække lemmer inden for den første time.
Tølt er en gangart som kun den Islandske hest mestre. Det er en meget behagelig gangart, som man kan holde til at ride i flere timer.
Her hos den Islandske familie hvor vi bor, er der to generationer og den 3. Generation er godt på vej.
Et rigtig hyggeligt familie sammenhold hvor vi bare indgår som en naturlig del af foretagenet.
Hestene bliver sat i fold der hvor vi slutter om aftenen, og så bliver vi kørt hjem og ud igen dagen efter i gårdens egen bus.
Det er svært at tage ordentlige billeder fra en hesteryg men jeg har prøvet at tage et med min mobil hvor vi ridder over en flod. Jeg ser meget koncentreret ud for jeg skulle jo helst ikke tabe mobilen i farten.
 
 
Der står på kirkegården et gammelt frønnet bræt,
Det hælder slemt til siden og malingen er slet --

Under vejs hjem i bussen, fra dagens ridetur tur , som ikke var helt så strabbe--strappece øhh udmattende som i går, holdt vi ved en lille forretning som sælger strikke trøjer.
Medens damerne var inde i denne butik, gik jeg en tur på den lokale kirkegård.
Man kan godt blive lidt fascineret af Islændingenes tilgang til at holde kirkegård.
Det er bestemt ikke som derhjemme med revne gange og klippede hække.
Det har på sin måde, sin berettigelse her i alt det andet vilde, at man sætter et trækors, som bare får lov at forgå sammen med afdødes jordiske rester. Da jeg så dette skæve kors kom jeg umiddelbart til at tænke på Jens Vejmand af Jeppe Aakjær.
Vi har haft den mest fantastiske tur igen i dag.
Jeg er rykket lidt op i hierarkiet og fik i dag lov at ride bag de løse heste. Her skal man være lidt mere opmærksom og læse hestene inden de bryder ud af flokken, og få dem hjulpet ind på plads igen.
Man kan godt føle det lidt som det vilde Westen, både hvad landskab og måden at ride på angår. Men smadder sjovt er det.
Vi kom lidt sent igang i formiddag, fordi da vi kom ud hvor hestene blev sat i fold aftenen før, havde ca 25 af dem valgt at holde nattepause i gårdspladsen på en nærliggende gård. Og det viste sig også at to heste havde tabt sko i nattens løb.
I sådan et tilfælde er der tænkt på alt, der er beslagsmed med på tur, og en ældre rolig hest fungerer som pakdyr, så vi har grej med til at klare enhver situation.
 
 
Tur til Island
I beskrivelsen af denne tur står der for erfarne ryttere, så jeg tænkte det må da lige være noget for mig.
Der stod nemlig ikke noget om at en erfaren rytter er en som ridder stort set hver dag, og ikke en som red en gang imellem i en fjern fortid.
Jeg har fået min sag for, men jeg synes egentlig det går helt fint, men jeg kan godt fortælle jer at den islandske hest ikke bliver skånet.
Vi ridder ca 1-1 1/5 time på en hest. Mest i tølt.
Så samler vi de løse heste sammen i et interimistisk hegn, og dem vi har reddet på sadled vi af og bliver til løse heste.
Vi får så tildelt en ny frisk hest og får besked på at ride foran de løse heste eller være bagtrop, så går det ellers over stok og sten igen, i bogstaveligste forstand.
I dag har vi reddet i bjerge, nogle gange på smalle stier med stejle skrænter på den ene side ned til floden, og andre gange i lavasten som ser fuldstændig ufremkommelig ud.
På hesteryg kommer man selvfølgelig steder hvor man ellers ikke kommer som turister.
Det drejer sig om at komme dertil at man mere eller mindre overlader ansvaret til hesten, og stoler på at den ved hvad den gør.
Det er meget sjældent at en hest træder forkert, men det skete desværre den første dag, med det resultat at den faldt, og rytteren faldt af og brækkende sin arm. Jeg skriver først om det nu for jeg lige ville afvente og høre hvor galt det er gået.
Den uheldige rytter kunne heldigvis afhentes ca 200 m fra ulykkes stedet i en af gårdens store firehjulstrækkere. Hvis det havde været på turen i dag skulle der rekvireres helikopter. Den uheldige blev kørt til Borgarnæs sygehus hvor de prøvede at sætte armen på plads, men resultatet er desværre at hun skal hjem og opereres i Danmark. Ærgeligt med et ødelagt eventyr i Island.
Her på gården hvor vi bor løber der en lille flod hvor der er stor chance for at fange store laks.
Der kan købes dagskort til dette fiskevand til den nette sum af 15.000 kr (ja danske) og så skal man endda sætte Laksen ud igen hvis man fanger en.
Her på gården er der en avlshingst til salg lige nu. Pris 200.000 danske. Sig til hvis jeg skal tage den med hjem som håndbagage,
Man kan se floden i baggrunden på billedet.
Vi er et helt fantastisk homogent hold afsted fra danmark, og vi har nogle meget kompetente hjælpere med her fra Island.
Jeg har nu prøvet at ride på 9 forskellige heste, de har været gode alle men det er klart at man har nogle favoritter. 
 
Ridetur Island
I går endte vi helt ude vej havet i vest. Her blev hestene sat på fold på en rideskole, som ligger i det smukke område ude ved Løngufjørur, hvor vi i dag skulle ride på havbunden.
Derfor var det vigtigt at vi kom afsted på det rigtige tidspunkt på grund af tidevandet.
Islændinge har tidligere brugt at ride på havbunden, for at komme hurtigere frem. Det har ikke været helt ufarligt da tidevandet skifter fra 2 til 3 meter, og det kan ske indenfor 30 minutter.
Sjovt var det at prøve virkelig at give den gas derude på havbunden, vi skulle have krydset en kanal undervejs, men da var der allerede kommet så meget vand ind at hestene i givet fald skulle svømme over, så vi red i stedet op over fjeldet, og fik igen syn for at Islandske heste kan noget helt utroligt.
På turen over fjeldet var der store lavasten og dybe sprækker på op til en meter s brede, som skulle forceres.
Det har regnet noget af dagen i dag, men det gør knap så meget på denne tur, for man bliver alligevel dyngvåd når man rider i flok i det lave vand.
Vi startede lidt tidligere i morges på grund af det før omtalte tidevand, så vi var også lidt før hjemme.
Et godt langt ophold i hot potten så er musklerne løsnet op til den sidste ridetur i morgen.
Der er en varm kilde ca 1,5 km fra gården. Herfra bliver der pumpet 70 grader varmt vand hjem til gården. Dette varme vand bliver brugt både til opvarmning og varmt vand. Og selvfølgelig til hot potten.
Det kolde vand kommer fra en kilde og er kun ca 4 grader varm.
Der hænger 4 store radiatorer ovre i stalden som altid er lukket fult op. Her kan man tørre tøj og støvler til dagen efter. Prøv at tænk at have sådan en overflod af varmt vand at gøre godt med, ganske gratis.
Vi gjorde igen holdt i Borgarnes på hjemturen med bussen. Jeg må konstaterer at Ingenting er billigt her på Island.
Der er fra i dag genindført 2 m afstand og kun 100 mennesker i Netto så der var lange køer alle steder.
Jeg havde ingen behov for at handle ting til overpriser, så jeg brugte istedet tiden til at se lidt på byen.
Jeg tænkte på hvad folk ville tænke, hvis der kom en mand traskede med møjbeskidt ridetøj og støvler, i en mellemstor provinsby derhjemme. Her synes de åbenbart det er det mest naturlige.
Billedet er ikke fra i dag. Jeg har ingen taget i dag på grund af regn, sprøjt og al for høj fart.
 
 
Ridning I Island sidste dag.
Det er blevet en vane. Damerne/pigerne på denne tur synes vi skal stoppe i Borgarnes hver eftermiddag når vi kører hjem fra dagens tur.
Idag fik jeg også en kæmpe oplevelse ud af dagens stop.
Min datter og svigersøn med deres to børn kører rundt heroppe på 2. Uge.
I en ombygget kassevogn.
Jeg havde set billeder af dette køretøj.
Da jeg havde været inde på tankstation og købe mig en velfortjent is, holdt de så pludselig ude på parkeringspladsen. Sådan en stor ø og så løber vi tilfældig på hinanden. Pudsigt.
Jeg overtalte dem så til at køre med her hjem på gården og se hvor jeg har boet den sidste ugestid.
Jeg kørte sammen med dem i den gule kassevogn med sideruder, og vi gik en tur her på gården og i stalden og drak en kop kaffe/ sodavand.
Rideturen er slut, og i dag måtte vi ride på vores favorit hest. En stor fornøjelse var det at ride på på favorithesten rundt om halvøen Skogarnes med dens gule sand og sorte klipper. Et eventyrligt smukt område med en masse fugle.
Nogle af deltagerne på turen har været heroppe og ride op til ti gange. Jeg forstår dem egentlig godt, for Island er et storslået, smukt, forblæst og barskt land, hvor befolkningen lever i pagt og harmoni med naturen. Det er som om de har erkendt at der sker de ting som skal ske, og at man ikke skal prøve at lave om på naturens orden.
Et meget venligt og hjælpsomt folkefærd, med et sprog som man ikke skal prøve at forstå, men mange Islændinge er heldigvis gode til engelsk.
At opleve en lille bid af Island fra hesteryg har været en hel fantastisk oplevelse som jeg sent vil glemme.
Samtidig at opleve hvad en hest virkelig kan præstere når den er i sit rette element, var en stor oplevelse.
Følhopperne går med deres føl i fjeldet hvor føllet lige så stile vænner sig til sten, klipper og vand og sprækker, og vokser lige så stille op med de udfordringer de kan komme ud for som rideheste.
Her på Oddsstadir har de en isoleret og opvarmet ridehal, hvor de unge heste bliver trænet om vinteren.
Hestene kommer ikke med på tur før de er 4 år gamle, og da kun sammen med de løse heste.
Alle gårdens 125 heste er avlet på gården, og det er imponerende at høre Oddur, som ejere hedder, med stor entusiasme fortælle om moderen og bedstemoderen til de forskellige heste.
En familie her uden for lands lov og ret som man ikke kan andet end blive imponeret af.
 
 
Sidste dag på Island
Ferien er ved at være til ende. Søndag skulle bruges til afrejse. Vi var to som ikke skulle med flyet fra Keflavik søndag eftermiddag, men først mandag morgen.
En Islænding Tori, som har været med på tur,skulle ind til Reykjarvik.
Hvor heldig kan man være. Kristina og jeg fik et lift med ham, og han spurgte om vi havde lyst at køre turen over bjerget, istedet for den lige vej. ( han kører i en stor firehjulstrækker)
En fantastisk tur, hvor vi var inde og se det 1000 år gamle døbested hvor udøbte Islændinge dengang skulle forbi, inden de kom ud til tingstedet
Vi var også forbi kontinentalsprækkerne og tingstedet.
En rigtig turisttur oven i alt det andet.
I går blev jeg faktisk enig med mig selv om at jeg ville købe en lottokupon, for jeg havde været heldig mere end en gang. Lige inden vi kørte fra gården kom Sigurbjørg med mit memokort til kameraet. Det havde hun fundet da hun var ved at gøre rent på mit værelse.
Senere undervejs i bilen, ringede de fra gården og sagde at de havde fundet mit Visa kort ude i stalden.
Dette fik jeg også igen af nogle gæster som skulle ind til Reykjavik, senere om aftenen. Der er 1,5 times kørsel fra gården til Reykjavik i bil, så man cykler jo ikke bare ud og henter det man har glemt.
Biltur i bjergene, og to tabte kort.
Det var tre heldige ting på en dag.
Jeg havde ikke booket værelse i Reykjavik og havde bestemt mig for at jeg ikke ville give en bondegård for en seng at sove i indtil kl 0345, hvor jeg skulle op for at nå lufthavnsbussen til Keflavig. Jeg fandt et værelse på et gæsthaus! Det var så den fjerde heldige ting på en dag. Billigt og godt.
Jeg fik ikke købt den lottokupon, for jeg kan ikke lige finde ud af hvordan man gør.
I lufthavnen i Keflavig bestilte jeg billet til flexbus København Vejen.
Jeg kunne regne ud at hvis alt gik som det skulle kunne jeg lige nå det. Nå men her slap min heldige periode lidt op.
Døren på flyet var gået i baglås, så vi sad længe i flyet på jorden, medens sekund viseren tikkede derudaf.
Så da jeg endelig havde fået min kuffert halsede jeg ned for at nå mit tog ind til hovedbanen. Jeg så toget men jeg synes det var kommet lidt for højt op i fart til at det var forsvarligt at forsøge at springe på med alt mit Pick pack.
Det næste tog ville være på Hovedbanegården 6 minutter før bussen gik.
Jeg håbede den var lidt forsinket, men det var den ikke. Jeg så lige bagenden af den grønne bus.
Nu sidder jeg så i et tog på vej mod Jylland, og jeg er sikker på at det kører den rigtige vej for lige nu kører vi under Storebælt.
Der er ridetur med Oddur, Gagga ogJon næste år i uge 34. Jeg har lovet at agiterer lidt for denne uge, så hvis nogle af jer har lyst til det helt store eventyr på hesteryg næste år, så vil jeg gerne fortælle lidt mere om forudsætningerne.
I skal lige have en god historie mere. Da jeg i morges kl 0400 var på vej ned til lufthavnsbussen,(der var ca 2 km at gå) var der en Islænding i en møgbeskidt kassevogn, som stoppede og spurgte, om jeg ville have et lift. Han arbejder ude i lufthavnen og han syntes jeg lignede en som skulle der ud af, så jeg fik ikke brug for den lufthavnsbusbillet som jeg købte i går.
Men jeg fik til gengæld gode historier, på den halve times køretur ud til lufthavnen.
Venligere mennesker skal man lede længe efter.
Nissen | Låsledvej 21, 6630 Rødding - DENMARK | Tlf.: 74820558 | laasled@gmail.com